Så gik endnu et år. Hold da op! Man når lige at blinke og så er det 2019!!

Haabet har oplevet en masse det foregående år. Vi har haft nogle fantastiske stunder med jer gæster, men der har også været sløvt i sommerperioden pga. Det gode vejr. Ja… Hvem skulle have troet den sommer blev så god? :)

Bingo afholder vi stadigvæk hver Tirsdag kl 20.00 og Quiz hver den første Torsdag i måneden kl. 19.00 med Sean-Claude som vært! Tak Sean-Claude! Husk altid at komme i god tid da vi starter præcis på slaget;)

Vi har desværre måtte bruge rigtig meget tid og ressourcer på bla. Advokater og gå rettens gang, men har fortsat ikke noget positivt at fortælle med hensyn til vores kamp for at bevare vores udendørsservering. Derfor har der meget beklageligt ikke været overskud til at holde hverken halloween i 2018 eller fastelavn for de kære børn i 2019.

Udlejer er fortsat ikke kommet med anden begrundelse end at deres advokat mener ifølge lejekontrakten, at de suverænt bestemmer om DE vil have borde og stole på gaden efter kl 20.00, hvis overhovedet. Tarveligt og meget frustrerende ikke at få nogen velbegrundet forklaring på det. Vi har haft borde og stole ude siden åbningen i Maj 2014, uden påtale eller påkrav før.

Der er dertil blevet rettet antagelser og lavet deciderede forsøg på karaktermord i retssalen og til møder igennem hele forløbet. Indehaver er bla. Blevet stemplet som både rocker, usamarbejdsvillig og truende i sin adfærd….Noget som desværre er blevet brugt som argument adskillige gange. Meget usagligt og selvfølgelig pure opspind for at retfærdiggøre deres nådesløse chikane og sabotage af Haabet Bodega.

Vi har indhentet nabounderskrifter fra nærmeste beboere, der alle fortæller at de er meget glade for at der er liv på gaden. Dvs. Det er ikke pga. Klager at har vi modtaget påkrav.

Vi har spurgt kommunen, som har været enormt opbakkende og har givet os tilladelse år efter år til udendørsservering. De har intet liggende af berettigede klager og har sat spørgsmål til hvordan en bestyrelse i en andelsforening kan komme med påkrav som går imod deres tilladelse, især når fortovet foran Haabet Bodega er deres matrikel. Kommunen har endda ringet og opfordret os til at udvide vores udendørsservering nu hvor Amagerbrogade er blevet renoveret.

Vi spurgte udlejer om vi måtte se de påståede klager de i starten lagde til begrundelse for andre påkrav helt tilbage i 2015. Dette er blevet afvist gang på gang.

Vi har nu sendt en klage til data tilsynet. Har sendt anmodning 2 gange til udlejers advokat og han har valgt ikke at svare os. Data tilsynet afventer også fortsat svar.

Bingo har udlejer forsøgt at påstå vi holder på gaden til gene for beboere. Noget som vi selvfølgelig aldrig har arrangeret eller gjort. Der er blevet brugt påstand om et musikanlæg i 2017, der efter sigende, skulle have spillet ved Haabet Bodega som vi selvfølgelig ikke havde noget med at gøre. Kunne aldrig finde på at sætte højtalere op på gaden. Men dette er desværre af uvisse årsager blevet et faktum for vores udlejer at vi gjorde.

Hvad vi prøver at sige i alt det her, er selvfølgelig at som en beværtning med så meget modstand fra udlejer håber og beder vi jer allesammen om at fortsætte jeres eksemplariske opførsel. Bare husk aldrig at spille på et medbragt musik anlæg på gaden i nærheden eller udenfor Haabet Bodega. Det frygtes at blive brugt imod os som beværtning.

Der har ALDRIG været et slagsmål eller ballade i de 5 år Haabet har eksisteret. Det sætter vi meget stor pris på. Tak til jer allesammen!

Vi køre i øjeblikket en ankesag imod udlejer og hvis i vil hjælpe må i meget gerne donere hvad end i har lyst til her: https://www.gofundme.com/haabet-for-amagerbrogade Tak på forhånd til alle<3

Vi takker for et hyggeligt 2018 og byder velkommen til et skønt 2019!

Mange hilsner Haabet Bodega Bar