Sikke et år! Det fløj afsted. Mange ting er sket. Vi har haft nogle sjove Bingo Banko aftener, afholdt Bodega Quiz, arrangeret Fastelavn og Halloween for både børn og voksne, vi har endda haft en vogn med i Pride Paraden i samarbejde med Jens Hansens Vognsmandsfirma! Der var en masse skønne mennesker der donerede penge til vores nye udluftning. (Den er sat op). Tak til Jer alle sammen! I henhold til udlejer har vi fået mange forespørgsler på forlænget åbningstid. Der er ikke noget nyt i sagen men vi kæmper videre. Det koster bare mange penge og tager lang tid. Om mindre end 2 uger bliver den sidste væg lydisoleret efter måneders kamp om at skaffe pengene til denne forbedring. Vi håber ikke at der vil være flere problemer efterfølgende mht. Larm for vores naboer, da vi siden åbning kun har prøvet at løse de problemer der var i ifølge de få klager vi fik indsigt i.

Sidste nye påkrav fra udlejer, (tidligere krav inkluderer forbud af live musik, forbud af udslusning til kl 00.30 samt forbud mod forlænget åbningstid ved særarrangementer), har nu forbudt os at kunne servere udendørs! Kommunen har været inde over og har bekræftet at der ikke forligger nogle berettiget klager hos dem. Kommunen skriver således:

'Center for Miljøbeskyttelse har, ved Johnny Svendsen, ført tilsyn med Håbets Bodega den 23. februar 2017 i forbindelse med fornyelse af nattilladelse og konstateret, at virksomheden opfylder alle relevante krav. Der foreligger støjmålerapport og plomberingserklæring, udført af godkendt støjmålefirma. Center for miljøbeskyttelse modtager lejlighedsvis klager over støj fra Haabets Bodega, og har flere gange været forbi på vores nattilsyn. Vi har ikke, ved disse tilsyn, konstateret påtalelige forhold. På denne baggrund er det pt. Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at driften af Håbets Bodega ikke giver anledning til væsentlige støjgener i omgivelserne.'

Dette er ros til alle vores gæster da det betyder at i opfører jer eksemplarisk! Tak for det:) Vi glæder os til at se jer alle sammen igen til en kold øl og en hyggelig aften! Husk at alle er velkomne så længe I bidrager til en god stemning og opføre Jer pænt;)

Mange hilsner Haabet Bodega Bar